Blomsterbørn

– LIVET I LANDKOLLEKTIVERNE

Blomsterbørn er en fortælling om livet før i tiden, hvor du har mulighed for at lære af historien og flytte med ind i blomsterbørnenes liv på landet. BLOMSTERBØRN – LIVET I LANDKOLLEKTIVERNE tager læseren med til et blomstrende årti, hvor mange af nutidens kampe blev indledt. Det er en opfordring til alle, især de unge, om at tænke frit, og selv tage fat på at ændre verden.

Forlag: iNDBLIK serien ved forlaget EgoLibris

Beskrivelse

Blomsterbørn, hippier, flippere… kært barn har mange navne! Blomsterbørn blev den danske betegnelse for flowerpower-generationen, der voksede op i 60’erne og 70’erne. De flyttede i kollektiv og forlangte nedrustning, sagde nej til atomkraft, gik ind for ligestilling mellem kønnene, fri kærlighed og stop for forurening og rovdrift på naturens resurser. Med idealer hentet fra utopisk socialisme og ansvarsfuld anarkisme kæmpede de for kærlighed og fred.

Efter de voldsomme studenteroprør i 1968 sprang masser af ”blomster” ud, og hundredtusindvis af unge flyttede i nye boformer og indgik i tættere fællesskaber, der understøttede megen social og politisk aktivisme. Mange slog sig ned på landet for at realisere drømmen om selvforsyning og giftfri mad, og en stor del af deres kampe og erfaringer er stadig højaktuelle i dag, hvor den truende klimakatastrofe kalder på fundamentale ændringer i vores forbrugsmønstre, skift til vedvarende energikilder og omlægning af det danske landskab til øget grønsagsproduktion og meget mere skov.

Lær af historien og flyt med ind i blomsterbørnenes liv på landet. BLOMSTERBØRN – LIVET I LANDKOLLEKTIVERNE tager læseren med til et blomstrende årti, hvor mange af nutidens kampe blev indledt. Det er en opfordring til alle, især de unge, om at tænke frit, og selv tage fat på at ændre verden.

OM FORFATTEREN

BERNT STUBBE ØSTERGAARD boede i sine studieår i 70’erne i landkollektiv på Djursland, hvor han blandt andet deltog i det landsdækkende samarbejde i KoKoo og var med til at grundlægge det internationale samarbejde i International Communes Network.

Brugeranmeldelser

Der er endnu ingen anmeldelser at vise.

Anmeldelser kan kun laves af kunder der er logget ind og har registrerede køb af produktet

Du vil måske også synes om...