Det lokale ER det globale

Apropos: Populisme og truslen fra de nationalkonservative, som vi har set i mange europæiske lande, og senest med Brexit i Storbritannien, og herhjemme i den håbløse højrefløj.

Vores danske selvforståelse er grundet i en historisk bevægelse fra et 18.hundredetals bondesamfund til et dagens industri- og informationssamfund, hvor min oldefar var sidste ’ældste søn’ på gården i Bering udenfor Aarhus; min farfar den første, der blev åndsarbejder som journalist og redaktør; min far, der blev både journalist og diplomat; jeg selv, der er delvist opvokset i udlandet; til min ældste datter, der forsker i vores behandling af flygtninge, og som selv er flyttet i storkollektiv på landet. Forskellen fra hendes liv og min oldefars liv er udsynet og forpligtelsen. Danskheden er de fælles om.

Det er en falsk modsætning at kontrastere fædrelandskærlighed med globalisme, og at påstå at Dansk kultur trues af indflydelser udefra. Både vores og vores børns generation har været ude i verden og arbejdet internationalt. Vi er vendt hjem igen og opfatter nu Danmark som et ståsted, hvorfra vi kan bevæge verden. Som Salman Rushdie bemærkede, så har træer rødder, mens vi har fødder, og dem bruger vi til at flytte os og til at ændre verden omkring os. Vi er rodløse på den bedste måde.

Når jeg skriver et stykke Danmarkshistorie om livet i landkollektiver på Djursland er det med hele verden som scene. Du er ikke mere global fordi du bor i en storby. Du er ikke mere perifer fordi du bor på landet

Leave a Comment