Blomsterbørn blev den danske betegnelse for flowerpower-generationen, der voksede op i 60’erne og 70’erne. De flyttede i kollektiv og forlangte nedrustning, sagde nej til atomkraft, gik ind for ligestilling mellem kønnene, fri kærlighed og stop for forurening og rovdrift på naturens resurser. Med idealer hentet fra utopisk socialisme og ansvarsfuld anarkisme kæmpede de for kærlighed og fred.
Lær af historien og flyt med ind i blomsterbørnenes liv på landet. BLOMSTERBØRN – LIVET I LANDKOLLEKTIVERNE tager læseren med til et blomstrende årti, hvor mange af nutidens kampe blev indledt. Det er en opfordring til alle, især de unge, om at tænke frit, og selv tage fat på at ændre verden.
Bernt Stubbe Østergaard boede i sine studieår i 70’erne i landkollektiv på Djursland, hvor han blandt andet deltog i det landsdækkende kollektive samarbejde i KoKoo, og var med til at grundlægge det internationale samarbejde i International Communes Network.
Publikationsoversigt:
- Medforfatter på en gymnasieundervisningsbog om ’Christiania – Danmarks grimme ælling’, udgivet på Munksgaards ACTA-serie i 1982.
- Redigerede The Euromedia Handbook on ’The Media in Western Europe’, der udkom på forlaget Sage London i 1992.
- Medforfatter af science-fiction romanen, ’Netspinderne’ skrevet sammen med Peter la Cour, der udkom på forlaget Klim i 1995.
- Bidrog til science-fiction antologien ’I Enhjørningens Verden’, også rettet mod gymnasieundervisningen udgivet på forlaget Systime i 1997.
Kærlighedserklæring til drømmere til alle tider. Bernt Stubbe Østergaard sender med sin bog om blomsterbørnene fra 70’ernes landkollektiver på Djursland en hilsen til den nye klimageneration i vor tid. I bogen 'Blomsterbørn – Livet i landkollektiverne', der udkom tidligere i denne måned, har forfatteren dykket ned i et stykke Danmarkshistorie og fortalt om de erfaringer og diskussioner, der optog en del af generationen fra 1970'erne, og som nu føres videre af den generation, der i dag ønsker at skabe en platform med klimakamp og et stærkt socialt fællesskab. Lokalhistoriske Feinschmeckere, der har fortiden stærkt inde på nethinden, vil kunne nikke genkendende til flere af de historier og personer, der optræder i bogen.
Det har været en fornøjelse at læse dit manuskript. Jeg finder det en uvurderlig historisk kilde og detaljeopsamling af oplysninger, som garanteret aldrig ellers vil nå frem til virkeligheden og bibliotekerne. Og derfor bør den udkomme som bog. Den vil nok få mange anmeldelser, hvad godt historisk stof ofte gør.
Hos Museum Østjylland i Grenaa har vi netop arbejdet med kollektiverne på Djursland, bl.a. i vores faste udstillinger og i en aktuel særudstilling. Det er også hensigten, at vi på lidt længere sigt vil lave et egentligt forskningsprojekt om Djurslands mange kollektiver. Vi synes, at bogen er interessant for os som en personlig beretning om tiden, og vi vil naturligvis også gerne sælge bogen i vores butikker, da den er en vigtig lokalhistorisk fortælling, som samtidig relaterer sig til både national og international historie og samfundsudvikling. Desværre har vi ikke mulighed for at støtte udgivelser økonomisk, men vi synes samtidig, at den fortjener opmærksomhed og at den kan have en bred målgruppe.
Jeg har læst det tilsendte materiale og vil gerne komme med et par ord i forhold til at få den udgivet. Bogen giver et fint billede af livet i nogle af kollektiverne på Djursland i primært 1970'erne. Emnet er ikke tidligere beskrevet i bogform, der er kun udgivet enkelte artikler, som Bernt Østergaard også henviser til. Kollektivisterne bragte nyt liv til tomme bygninger på landet i en periode, hvor landbrugsjorden begyndt at blive lagt sammen i større enheder. Samtidig bragte de nye ideer til omrdet, som der er i dag bygges videre på f.eks. friskolerne, økologi og fokus på vedvarerende energi. Set med historikerens øjne er bogen derfor et fint vidnesbyrd om en periode i Djurslands historie - et vidnesbyrd, der også trækker tråde ud til udviklingen i resten af verden. Bl.a. som dokumentation af vores nyere historie vil jeg gerne anbefale en udgivelse af bogen.
Forfatteren har haft et sjældent stort kildemateriale til sin rådighed, samtidig med at skildringen af kollektivbevægelsen afslører en skarp hukommelse. Derfor er beskrivelsen også meget grundig og detaljeret. Manuskriptet kan således anbefales til udgivelse som et interessant og meget velskrevet og veloplagt bidrag til både dansk kultur- og lokalhistorie i en overgangsperiode. Det er skrevet i små, koncise kapitler. Samlet set er det lidt af en guldgrube hvad angår informationer om kollektivbevægelsen i Danmark. De mange originale illustrationer med fotos, tegninger, tekster m.v. fra tiden øger forståelsen af det historisk særegne ved kollektivbevægelsen både generelt og på Djursland.